Billig biludlejning i Malaga

Vi anbefaler, at der lejes bil under opholdet i ferieboligen, såfremt I ikke har taget turen i egen bil. Hvis I ikke har bil, skal I være opmærksom på, at der ikke er offentlige transportmidler i nærheden af boligen.

Vi plejer selv at  booke flybilletter til Malaga og derefter leje bil der. Fra Malaga er der kun ca. 30 minutters kørsel til ferieboligen, og der går derfor ikke lang tid, fra I er landet med fly, til I befinder jer ved ferieboligen. Under ferieopholdet bruger vi bilen til at handle varer ind i Fuengirola og til daglige udflugter, fx op i bjergene eller til nogle af de mange attraktioner langs Middelhavskysten.

Generelt er det billigt med biludlejning i Malaga til hele ferien, bl.a. fordi der er stor konkurrencen i byen. I kan endda opleve, at nogle selskaber har personale, som taler dansk. En konkret søgning hos Auto Escape (se link nedenunder) viser, at man uden for sæson kan leje en 4-personers bil for kun 67 kr. om dagen.

Det kan være en god idé at reservere en udlejningsbil på forhånd, da det nogle gange giver rabatter, og da I på denne måde bedre kan sammenligne priserne og vilkårene hos de forskellige udlejningsselskaber. Her er links til nogle selskaber, som tilbyder billig billeje i Malaga:

Nogle udlejningsselskaber har både kontorer og biludlevering i selve Malaga lufthavn. Når I er kommet med fly og har fået jeres kufferter udleveret, skal I bare følge skiltene i lufthavnen til selskaberne for bil udlejning.

Andre selskaber har kontorer og biludlevering uden for lufthavnsområdet. Disse selskaber vil typisk have gratis pendulbusser, som kører fra lufthavnens udgangsområde til selskabets egne lokaler, som kun ligger få minutter væk fra lufthavnen.